Hvor er vi på vej hen?

Written by martin. Posted in Politik, Tanker

Censorship-For-Dummies

Det startede med BP, så kom allofmp3, dernæst thepiratebay, og nu er turen kommet til spil sider.
Det er en meget farlig glidebane vi er ude i.

Og inden turen kom til spilsider, var SF ude med et forslag om at blokere for siden med flg. indhold.
Her er et citat fra SF’eren Karina Lorentzen Dehnhardt.
“Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror. Vi må undersøge, om en farbar vej er, at forbyde surf på hjemmesider, der opfordrer til terror.”
Længere nede er jo også lidt en selvmodsigelse:
“SF ønsker hverken at censurere eller kontrollere nettet, men blot at få undersøgt, om det er en farbar vej, at gøre systematiske besøg på terrorhjemmesider ulovlige. Internettet skal være åbent og ucensureret, men derfor er ikke alt, hvad man foretager sig på nettet lovligt.”
Original tekst her:
[LINK DØDT]
Her er desuden en artikel fra ComON:
http://www.comon.dk/nyheder/Terror-hjemmesider-er-det-samme-som-boerneporno-1.250444.html
Det kunne se ud til at det bliver enormt svært at lave research til skoleopgaver, via nettet, hvis man ønsker at have terror mv. som emne.

Det nye forslag om blokering af udenlandske spilsider, der ikke vil betale afgift og gebyrer til staten er også kritsabelt.
Nok vil man ophæve Danske Spils monopol på markedet, men dog ikke uden at beholde det i en vis udstrækning.
Udenlandske udbydere kan så kun komme ind i Danmark ved at betale en afgift til staten, og denne bliver sikkert høj.
Kan det være rigtigt at man vil forhindre et frit marked på denne måde, og er det i det hele taget lovligt iflg. EU-lov?
Hvis ja, vil det virke sært.

Men, men om ikke andet var det sandt da jeg tidligere skrev om disse filtre.
Danmark er på vej til at blive som andre starter der udøver statskontrolleret censur, eksempler kan være Kina m.fl.

Nå ja, og som en lille note, kan jeg da tilføje at man i Australien overvejer at gøre afbilledinger af bl.a. små bryster ulovlige.
Det er da om muligt noget af det mest tossede jeg nogensinde har hørt.
Med et pennestrøg vil man således gøre en hel befolkningsgruppe ulovlige og, hvem afgør hvonår brysterne er store nok?
Her er mere info om dette tossede forslag:
http://www.somebodythinkofthechildren.com/australia-bans-small-breasts/